Vores foreningsudvikling

Vores forening blev stiftet i 1970 og var dengang en del af De Danske Skytteforeninger, men er idag medlem af DGI Skydning. 

D. 7. februar 1998 blev 10 nye skydebaner indviet, så der ialt, også den dag i dag, står 16 baner.

De 16 baner, også kaldet standpladser, er fordelt på to baneafsnit, hvor der kan skydes på afstande af 10, 15 og 25 meter.Derudover samarbejder vi med andre foreninger i lokalområdet, hvor vi skyder på 50 og 200 meter.

I april 2016 blev de første 10 baner opgraderet til elektronisk markering, samtidig blev alle banerne renoveret, malet og lydisoleret.

I starten af 2020 er lyset på banerne blevet udskiftet med LED lys og lysregulering således at det opfylder de gældende krav til belysning.

Til daglig står våben og andet nødvendigt udstyr gratis tilrådighed af foreningen.
Til riffelskytter har vi også skydejakker, som kan bruges for at støtte skydestillingerne.
Foreningen er også behjælpelig med råd og vejledning, såfremt man ønsker at anskaffe eget udstyr.
Du får også råd, vejledning og træning til at skyde på den bedst mulige måde for dig af vores dertil uddannede trænere og banekommandører.

Hold dig ikke tilbage for at tage en snak med os! 😀